Hvad er dynamiske dokumenter og hvordan bruger man dem?
Der er i Praktikportalen mulighed for at arbejde med to forskellige former for dokumenter; uploadede dokumenter og dynamiske dokumenter. De forskellige dokumenter ligger inde på de individuelle aktiviteter på den studerendes flow.
Dynamiske dokumenter har den fordel at de kan åbnes og redigeres inde i selve Praktikportalen, og kan derved løbende opdateres. Dette kan f.eks. give mening hvis man løbende skal opdatere en logbog eller lignende.
Du kan sætte dynamiske dokumenter på, når du opretter en aktivitet.
Når du opretter en aktivitet, kan du oprette et dynamisk dokument. For at gøre dette skal du:
1. klikke på "Skabeloner"
2. Derefter "Aktivitetsskabeloner"
3. Her vælger du den aktivitet, du gerne vil opdatere med et dynamisk dokument
4. Eller opretter en ny aktivitet
Du får nu vist et billede, hvor du kan redigere alle dele af aktiviteten. Hvis du vi vide mere om aktivitetsopsætning, er der en vejledning til det her.
Inden du kan begynde at give det dynamiske dokument indhold, skal du først:
5. Give dokumentet et navn/titel
6. Trykke "Tilføj og gem"
7. Når dokumentet er oprettet, vælges "Rediger"
Sådan ser dokumentet ud, når det er tomt.
8. Vælg "+Tilføj nyt afsnit"
Her kan du:
9. Give afsnttet en overskrift
10. Give en beskrivelse af, hvad de studerende skal fylde ind. Her kunne man evt. skrive et par spørgsmål, de bør overveje i deres besvarelser.
11. Vælge afsnittes placering i forhold til andre afsnit.
Vær opmærksom på, at det du skriver i det felt kaldet "Indhold", kan vejledere, undervisere og studerende rette i.
12. Slutteligt vælges "Gem"
Sådan ser det ud, når et afsnit er tilføjet. Man kan tilføje så mange afsnit man vil, samt slette og ændre i disse.
Dynamsike dokumenter på den studerendes flow
For at se, hvordan dynamiske dokumenter bliver brugt af vejledere og studerende, se da disse vejledninger: dynamiske dokumenter (studerende), dynamiske dokumenter (vejledere)