Sådan opretter du en praktikplads

Alt efter hvilken uddannelse og semester, som du er indskrevet på, har du som studerende mulighed for selv at finde et praktiksted og oprette en praktikplads på denne. For at oprette en praktikplads, er det muligt at gøre det, som vist i vejledningen.

Du skal være opmærksom på, at der i Praktikportalen skelnes mellem oprettelse af danske og udenlandske praktiksteder. Praktiksteder i Grønland opfattes i denne sammenhæng som danske praktiksteder og færøske praktiksteder som udenlandske.

 

Oprettelse af praktikplads på dansk praktiksted

1. Før du kan oprette en praktiksted, skal du først undersøge om praktikstedet allerede er godkendt, ved at søge efter det i søgefeltet.

2. Hvis praktikstedet allerede er godkendt i Praktikportalen . kan du oprette en plads ved at klikke på knappen "Opret praktikplads på praktikstedet".

3. Hvis praktikstedet endnu ikke er godkendt, kan du oprette praktikstedet ved at klikke på knappen "Opret praktiksted". Vær opmærksom på, at knappen "Opret praktiksted" først fremkommer, når du har søgt på praktikstedet i søgefeltet.

4. Er der tale om en dansk eller grønlandsk virksomhed kan du søge på navn, adresse, postnummer, CVR-nummer osv. Udfyld en eller flere af felterne, hvis du kan få oplyst virksmhedens p-nummer, er dette den nemmeste måde, at finde det på.

5. Herefter klikker du på "Søg" og der søges nu i CVR-registret.

6. Søgeresultaterne vises herefter nederst på siden.

7. Når du har fundet det ønskede praktiksted, trykker du på knappen "Vælg". Herefter kommer du videre til at kunne oprette en praktikplads.

Professionshøjskolernes Praktikportal – Google Chrome

Nu udfylder du de relevante felter. Felterne med rød stjerne er obligatoriske.

8. Når du har udfyldt de relevante felter, trykker du på "Opret" - din praktikplads er nu oprettet og sendes til godkendelse hos din uddannelse.

Oprettelse af praktikplads på udenlandsk praktiksted

Start med punkt 1-3

9. Nu sætter du flueben i feltet "Udenlandsk".

10. Herefter kan du udfylde navn, postnummer eller vejnavn.

11. Herefter trykker du på "Søg" og der søges nu på allerede godkendte udenlandske praktiksteder i Praktikportalen. Er praktikstedet allerede godkendt, vil det fremkomme nederst på siden, hvor du vil kunne vælge det, og du kan herefter oprette en plads på praktikstedet.

12. Hvis det ønskede udenlandske praktiksted ikke allerede er godkendt i Praktikportalen klikker du på knappen "Opret".

13. Nu udfylder du de relevante felter. Felter med rød stjerne er obligatoriske.

14. Når du har udfyldt felterne trykker du på knappen "Næste". Herefter oprettes praktikstedet og du vil få adgang til at oprette en praktikplads på stedet.