Opret SMS- og mailskabelon (Trin 5)

SMS- og mailskabelon oprettes på samme måde. Det er kommunikationskonteksten, der afgør hvilken kommunikationsform der skal benyttes.

Begge skabelonformer kan bruges flere steder i Praktikportalen. De kan bl.a. benyttes under notifikationer i praktikforløbsskabelonen vedrørende flow og selvfølgelig også, når der skal sendes kommunikation ud i menuen ”Beskeder”.

SMS- og mailskabeloner vil være noget du løbende udbygger i takt med, at du finder flere og flere anvendelsesmuligheder for dem i Praktikportalen.

Når du opretter en skabelon, skal du altid vælge, hvad skabelonen skal anvendes i forbindelse med. Det betyder, at du skal oprette forskellige skabeloner til de forskellige områder i Praktikportalen. Fx kan du vælge at oprette en skabelon, der anvendes sammen med aktiviteter. Hvis der således skal oprettes en aktivitet, så vil det være muligt at benytte skabelonen.

  1. Tryk på "Skabeloner" i menuen til venstre
  2. Vælg nu enten e-mail- eller SMS-skabeloner
  3. Tryk på "Opret".
  1. Udfyld de nødvendige felter.
  2. Vælg, om nødvendigt, uddannelse og udbudssted.
  3. Vælg Skabelonsammenhængen fra rullelisten.
  4. Udfyld indhold i forhold til emnet og sammenhængen - benyt gerne nogen af flettefelterne i skabelonen.
  5. Tryk på "Opret".
  6. Opret nu den skabelontype du mangler.

Når øvelsen er færdig har du oprettet sms- og e-mailskabeloner. Disse vil være tilgængelige i senere øvelser.