- Sådan sender du beskeder via Praktikportalen
Du har som UC Underviser flere muligheder for at sende beskeder.
Du kan sende en direkte besked til din studerende og dennes praktik/klinikvejleder ved at tilgå den studerendes konkrete praktikforløb. Du kan også oprette et dialogforum i den studerendes konkrete praktikforløb.
Beskeder sendes til de valgte brugeres indbakke i Praktikportalen. Hver bruger modtager derudover en notifikation om nyt indhold i Praktikportalen pr. e-mail.
Derudover har du igennem menuen "Kommunikation" mulighed for at sende beskeder til praktiksteder eller dine studerende.
Du har også adgang til et dialogforum under menuen ”Kommunikation”. Her er det muligt at oprette og være medlem af grupper på tværs af alle brugergrupper og professionshøjskoler i Praktikportalen. Se mere om, hvordan du opretter dialogforums her
For at sende en besked til den konkrete studerende og/eller denne praktik/klinikvejleder skal du:
- Gå til menuen "Praktik" og undermenuen "Mine praktikker"
- Fremsøg den studerende ved at vælge administrationsperioden
- Klik på den studerende
- Gå i fanen "Beskeder" og klik på "Gå til opret ny besked" (scroll ned i bunden af siden, hvis der er allerede er sendt tidligere beskeder)
- Afmærk hvem der skal være modtager ved at sætte flueben i de pågældende bokse
- Vælg kommunikationstypen og tidspunkt for afsendelse
- Du kan nu udfylde beskeden efter eget ønske
- Du kan vedhæfte en fil ved at klikke på "Vælg fil" og herefter klikke på "Tilføj"
- Afslut ved at klikke på "Send"
- For at skrive en besked i dialogforummet til den konkrete studerende og/eller denne praktik/klinikvejleder, skal du klikke på fanen "Dialog"
Du kan sende en besked til flere af dine studerende eller til praktikstederne igennem menuen "Kommunikation":
- Gå til menuen "Kommunikation" og vælg undermenuen Praktiksteder (administrator på praktikstederne) eller Praktikforløb (dine studerende)
- Hvis du vælger "Praktikforløb" fremsøg da administrationsperioden, og evt. praktikperioden og klik på "Søg"
- Vælg hvem du vil sende en besked til, enten ved at vælge "Marker alle" eller
- Marker de studerende, du ønsker at sende beskeden til, ved at klikke i boksen
- Klik nu på "Skriv besked til valgte modtagere"
- Til højre kan du se, hvilke studerendes praktikforløb, du har valgt at sende til- du kan også fjerne praktikforløb her
- Her kan du vælge om beskeden skal sendes til studerende og/eller deres tilknyttede praktikvejledere eller praktiksteds administrator praktikstedet (typisk leder)
- Her kan du vælge tidspunkt for afsendelse
- Du kan nu udfylde beskeden efter eget ønske
- Du kan vedhæfte en fil ved at klikke på "Vælg fil" og herefter klikke på "Tilføj"
- Afslut ved at klikke på "Opret"
Du bliver nu ført over på en side, hvor du kan se alle de beskeder, der er blevet sendt. Der kan godt gå lidt tid fra du har afsendt beskeden, til beskeden rent faktisk er sendt.