Sådan får du overblik over dine beskeder i portalen
Få overblik over dine beskeder i beskedoversigten nederst på forsiden ved at bruge filtreringsfunktionerne. På den måde kan du hurtigt finde dine ulæste beskeder på tværs af eller indenfor en bestemt beskedtype.
Se beskeder i portalen
1. Øverst til venstre på startsiden markerer tallet over konvolut-ikonet antallet af ulæste beskeder. Hvis der ikke er et tal, er der ingen ulæste beskeder.
2. Lidt længere nede viser en tekstboks antallet af ulæste beskeder.
3. Nederst på siden vises beskederne i en oversigtstabel. Klik på den enkelte besked for at læse den.
4. Som default vises kun ulæste beskeder. Tryk på 'Vis alle' for at vise både læste og ulæste beskeder. Ulæste beskeder er fremhævet med fed skrift.
Praktikforløb: her vises det praktikforløb beskeden er knyttet til. Hvis beskeden ikke automatisk kan knyttes til et bestemt forløb, er kolonnen tom.
Type: Der er 3 beskedtyper
- Beskeder: beskeder sendt manuelt af f.eks. en underviser, en studerende eller af administrativt personale eller sendt automatisk ifm. information om at en praktikfordeling er færdig eller ved bestilling af nyt password.
- Notifikationer fra praktikforløb: notifikationer sendt fra aktiviteter på den studerendes praktikforløb f.eks. i forbindelse med godkendelse af en aktivitet, eller hvis der er lagt et nyt dokument op på aktiviteten.
- Dialogforumaktivitet: indlæg i et dialogforum.