Hvordan ændrer jeg i flowet efter de studerende er fordelt?
Når de studerende er blevet fordelt på deres praktikpladser, har man ikke mulighed for at ændre i flowet de steder, man har gjort det hidtil. Hvis der mangler en aktivitet i flowet er der en vejledning til det her.
Herunder vil blive beskrevet hvordan man ændrer datoerne for aktiviteterne og derved også rækkefølgen hvormed aktiviteterne optræder på flowet.
Dette kan være en relativt nem måde at rykke rundt på aktiviteterne i flowet, skulle de være i uorden efter man har sat deadlines på nogle af aktiviteterne, men ikke på andre.
For at komme til at redigere datoerne i flowet skal du:
1. Finde menuen "Praktik" ude til venstre.
2. Derefter "Aktiviteter"
3. Herefter "Rediger aktiviteter".
4. Her fremsøges det konkrete praktikforløb (modul), der skal redigeres i.
5. Der er ikke mulighed for at se alle aktiviteterne sammen, så vælg hvilken type aktivitet, der skal redigeres i.
6. Marker alle studerende eller de studerende, som ændringen skal gælde for.
7. Vælg derefter ”Rediger aktivitet” eller ”Rediger dokumenter/notifikationer”, som bliver synlig efter valg af studerende.
8. Under ”Rediger aktivitet” har du mulighed for at redigere aktivitetsinformationer. Klik ”Rediger” på den del du vil ændre.
9. Klik ”Gem” i bunden af siden.
10. Under ”Rediger dokumenter/notifikationer” kan du redigere eller tilføje dynamiske dokumenter, tilføje eller fjerne filer og tilføje eller redigere notifikationer.
11. Klik ”Tilføj og gem” når du har lavet en ændring.
Ændringerne slår nu igennem på det igangværende flow. Ændringerne slår ikke igennem på praktikforløbsskabelonen, så der skal du også lave ændringerne, hvis praktikforløbsskabelonen skal have ændringerne inden den bruges næste gang.