Sådan håndterer du manglende modtagelse af kontrakt hos praktikstedet

Praktikkontrakterne fra Praktikportalen sendes til den kontaktperson, som en studerende har angivet på sin praktikplads.

Vi ser dog med jævne mellemrum, at kontrakten ikke modtages af virksomheden.

Det kan skyldes:

  • Forkert mailadresse angivet af studerende
  • Kontrakten er endt i modtagers "spamfilter" "uønsket post" eller lignende
  • Kontrakten sendes på virksomhedens mailserver ikke til modtageren, på grund af sikkerhedsopsætning (manglende whitelisting af Praktikportalen)

Nedenfor kan se se hvordan du skal forholde dig i disse tre scenarier

Forkert mailadresse angivet af studerende

Hvis den studerende har angivet en forkert mailadresse på kontaktpersonen, skal dette først rettes på kontaktpersonen.

Når mailadressen er rettet, skal du gensende praktikkontrakten.

Sådan gør du:

  1. Åbn menupunktet Praktikpladser i venstremenuen.
  2. Åbn undermenuen Alle praktikpladser.
  3. Filtrer på status Frigivet til praktikstedet.
  4. Tryk på praktikpladsen i listen.
  5. Tryk på knappen Frigiv til UC.
  6. Tryk på knappen Godkend plads og send til praktiksted.

Der bliver nu udsendt et link til praktikkontrakten til den nye mailadresse på kontaktpersonen.

Spamfilter, uønsket post og lignende

Spamfiltre, uønsket post og lignende administreres hos virksomheden selv.

Vi anbefaler derfor altid, at vores samarbejdspartnere har tillid til den mailadresse, som beskeder fra Praktikportalen udsendes fra.

Virksomheden kan derfor med fordel sørge for, at adressen [email protected] er whitelistet - virksomhedens udbyder af mailløsning kan ændre dette.

Hvis virksomheden ikke har modtaget mailen med link til godkendelse af praktikkontrakten, kan den være havnet i spamfilter, uønsket post, eller lignende hos modtageren.

Spamfiltre og lignende sikkerhedsforanstaltninger er ofte omfattet af automatisk sletning efter typisk 14 dage - men det bestemmes i sidste ende af virksomheden.

Derfor kan en løsning være at gensende linket til praktikkontrakten.

Sådan gør du:

  1. Åbn menupunktet Praktikpladser i venstremenuen.
  2. Åbn undermenuen Alle praktikpladser.
  3. Filtrer på status Frigivet til praktikstedet.
  4. Tryk på praktikpladsen i listen.
  5. Tryk på knappen Frigiv til UC.
  6. Tryk på knappen Godkend plads og send til praktiksted.