Seneste opdateringer

  • Updated on: Jul 03, 2023

    Opret praktikperiode (Trin 9)

    En praktikperiode tager udgangspunkt i praktikforløbsskabelonen. Du kan derfor ikke oprette en praktikperiode, uden først at have oprettet en praktikforløbsskabelon. En praktikforløbsskabelon kan være tilknyttet flere praktikperioder. Derudover er en praktikperiode altid tilknyttet en administrationsperiode. Administrationsperioderne er delt op i forår og efterår – fx 2016 Forår.

  • Updated on: Jul 03, 2023

    Opret praktikforløbsskabelon (Trin 8)

    Praktikforløbsskabelonen bruges til opsætning af, hvordan studerende bliver fordelt ud i praktik, samt hvilke aktiviteter, den studerende skal igennem i løbet af praktikforløbet. Den studerende vil typisk være tilknyttet flere forskellige praktikforløbsskabeloner, svarende til de forskellige praktikforløb, den studerende skal igennem iløbet af sin uddannelse.

    Det er vigtigt at have for øje, at en praktikforløbsskabelon kun er en skabelon, indtil den bliver tilknyttet en studerende. Det betyder, at når denne tilknytning først er foretaget, så er det ikke længere muligt at ændre i skabelonen mht. fanerne ”Opsætning” og ”Praktikpladsfordeling”. Du kan dog stadig redigere ”Krav og Hensyn” samt ”Flow” og herunder aktivitetsskabelonerne, men dette vil ikke automatisk slå igennem på de igangværende forløb.

    Når du opretter en praktikforløbsskabelon, bliver den automatisk tilknyttet alle de udbudssteder, der er tilknyttet den uddannelse, som du har tilknyttet praktikforløbsskabelonen til.

    OBS: Tjek altid din praktikforløbsskabelon en ekstra gang, inden du tilknytter den til en praktikperiode!

  • Updated on: Jul 03, 2023

    Opret aktivitetsskabelon (Trin 7)

    En aktivitetsskabelon er en skabelon, der kan knyttes til en praktikforløbsskabelon og oprettes af UC-personale.

    En aktivitet kan være enten et møde eller et dokument. Derudover skal man tage stilling til, hvem der har adgang til aktiviteten og hvem der evt. skal godkende aktiviteten. I kraft af at det er en skabelon, så betyder det, at det er muligt at tilrette skabelonen, når den bliver tilknyttet en praktikforløbsskabelon.

    Aktivitetsskabelonerne vil blive brugt til, at definere de elementer, som den studerende skal igennem under sit praktikforløb.

    I nedenstående øvelse skal der oprettes en aktivitetsskabelon for hver aktivitetstype: møde (fx midtvejsevaluering) og dokument (fx logbog).

    De fleste indstillinger til skabelonen er selvforklarende. Dog har du mulighed for at angive ”aktivitetslængde”. Det er kun muligt at udfylde en aktivitetslængde, hvis du har valgt, at aktiviteten er et dokument. Aktivitetslængden bruges til at fortælle, hvor mange dage den studerende har til at lave dokumentet. Angivelsen af dage er synligt på den studerendes praktikforløbsoversigt.

  • Updated on: Jul 03, 2023

    Opret SMS- og mailskabelon (Trin 5)

    SMS- og mailskabelon oprettes på samme måde. Det er kommunikationskonteksten, der afgør hvilken kommunikationsform der skal benyttes.

    Begge skabelonformer kan bruges flere steder i Praktikportalen. De kan bl.a. benyttes under notifikationer i praktikforløbsskabelonen vedrørende flow og selvfølgelig også, når der skal sendes kommunikation ud i menuen ”Beskeder”.

    SMS- og mailskabeloner vil være noget du løbende udbygger i takt med, at du finder flere og flere anvendelsesmuligheder for dem i Praktikportalen.

    Når du opretter en skabelon, skal du altid vælge, hvad skabelonen skal anvendes i forbindelse med. Det betyder, at du skal oprette forskellige skabeloner til de forskellige områder i Praktikportalen. Fx kan du vælge at oprette en skabelon, der anvendes sammen med aktiviteter. Hvis der således skal oprettes en aktivitet, så vil det være muligt at benytte skabelonen.

  • Updated on: Jul 03, 2023

    Opret praktikstedsbeskrivelse (Trin 4)

    Praktikstedsbeskrivelserne er en formular til praktikstederne og i sidste ende til de studerende.

    Det er kun muligt at lave én aktiv praktikformular pr. uddannelse. Dvs. alle de praktiksteder, der tilbyder praktikpladser under en specifik uddannelse, ser den samme praktikformular. Når praktikformularen er færdig, vil praktikstederne have en række felter, de skal udfylde. Dette kan være lige fra om de har frokostordning til beskrivelse af arbejdsopgaver. Disse oplysninger bliver synlige for de studerende. De studerende bruger disse oplysninger i forhold til at navigere imellem, hvilke pladser der giver mening for dem at ønske.

    Når praktikformularen i sidste ende læses af de studerende, vil de opleve det som en praktikstedsbeskrivelse. Derfor omtales det både som praktikformular (for praktiksteder) og som praktikstedsbeskrivelse (for studerende). Som UC personale skal I kunne navigere imellem disse begreber.

    Før en praktikformular bliver tilgængelig, kræver det, at felterne først er oprettet. Nedenstående øvelse går derfor først ud på at oprette felterne.

    Disse felter kaldes elementer i Praktikportalen. Når elementerne er oprettet, kan de tilføjes praktikformularen.

    Det er hele tiden muligt at tilføje nye elementer til sin praktikformular, også selvom den allerede er blevet synlig for praktikstederne.

    En praktikstedsbeskrivelsesformular kan se ud på følgende måde:

  • Updated on: Jul 03, 2023

    Opret hold (Trin 3)

    For at studerende kan tilknyttes et hold, skal holdene først oprettes i Praktikportalen.

    Det er vigtigt, at de studende er tilknyttet et hold, da det er holdene, Praktikportalen fordeler praktikperioder efter, og ikke efter den enkelte studerende.

  • Updated on: Jul 03, 2023

    Tilknyt personale (Trin 2)

    Når du har oprettet et udbudssted til en uddannelse, har du mulighed for at tilknytte personale så som praktikansvarlige administrative medarbejdere og undervisere/vejledere på uddannelsen, der er tilknyttet studerendes praktikker.

  • Hvis en studerende er ophørt i en praktik eller har flyttet praktikplads, og praktikstedet har mulighed for at tage en ny studerende i praktik i stedet for, skal praktikpladsen kunne opgives til fordeling på ny.

    Fremgangsmåden herfor følger herunder.