Fordelingsmotoren, fordeling af praktikker (Trin 15)

Fordelingsmotoren fordeler studerende på de praktikpladser, der er godkendt til fordeling. De muligheder, du vil blive præsenteret for afhænger af, hvilken praktiktype der bruges på den enkelte uddannelse. Derfor vil man som UC-personale typisk kun se en af de nedenstående muligheder.

Fordelingsmotoren differentierer imellem:

  • Studerende der ikke selv har fundet en praktikplads, men bliver placeret på en specifik praktikplads af UC-personalet (evt. ved brug af automatisk fordeling). Hvis uddannelsen tillader det, så kan disse studerende også have foretaget praktikpladsønsker. Fordelingsmotoren vil tage hensyn til disse ønsker under en automatisk fordeling.
  • Studerende der er i gruppepraktik og bliver placeret på en specifik praktikplads af UC-personalet (evt. ved brug af automatisk fordeling). Hvis uddannelsen tillader det, så kan disse studerende også have foretaget praktikpladsønsker. Fordelingsmotoren vil tage hensyn til de ønsker, som gruppen har valgt under en automatisk fordeling.

OBS: Studerende der er i international praktik placeres på samme måde, som de studerende der er i almindelig praktik. Det fremgår på fordelingsbilledet af den enkelte studerende, hvis vedkommende er i international praktik. Det vil ikke være muligt at give en almindelig praktikplads til en studerende, der er i udlandspraktik.

1. Find "Praktik"

2. Vælg "Praktikpladsfordeling"

3. Fremsøg den rigtige praktikperiode.Du behøver ikke vælge hold

4. Vælg "Hent praktikstedsdata"

Information om fordelingsbilledet

Information om fordelingsbilledet

Du vil nu blive præsenteret for et billede lig det overstående.

I venstre kolonne har du praktikpladserne.

I højre kolonne har du de studerende.

På den enkelte studerende kan du:

5. Se den studerendes fulde navn og CPR-nummer

6. Hvilke praktikpladser, den studerende har fravalgt (hvis nogen).

7. Se om den studerende har angivet nogle ting, der skal tages sætligt hensyn til i fordelingen. Har den studerende angivet nogle særlige behov, vil de blive samlet i en gruppe øverst. Den der fordeler de studerende på praktikpladserne kan vælge at disse særlige behov ikke behøves at tages hensyn til, og derved trække den studerende ned til de andre studerende ("Studerende"). Studerende, der ligger i gruppen "Særlige behov" vil blive fordelt før de andre studerende.

8. Du kan også se, hvilke pladser, den studerende har priorteret, såfremt man har givet dem muligheden for at ønske.

9. Klikker du her, får du nogle muligheder for den enkelte studernede.

10. Du kan lave en test-fordeling af den enkelte studerende. Dette giver dig et overblik over, hvilke praktikpladser det er muligt at tildele den konkrete studerende.

Tilpasning fordelingsmotorens regler

Tilpasning fordelingsmotorens regler

Det er muligt at slå fordelingsmotorens regler fra. Fx hvis en studerende ikke har svaret ja til, at de har en ren straffeattest, kan dette omgåes:

  1. Tryk på hængelåsen ”redigering låst”
  2. Herefter kan du slå de nødvendige regler til og fra inden du fordeler de studerende.

 

Automatisk fordeling af studerende

Automatisk fordeling af studerende

Såfremt du ikke har tilpasset reglerne for fordelingsmotoren, kan du foretage den automatiske fordeling.

1. Tryk på "Automatisk fordeling" (dette kan godt tage lidt tid)

2. Hvis du er tilfreds med fordelingen, tryk på ”Accepterer nuværende fordeling”. OBS: du kan ikke fortryde fordelingen, når du først har accepteret. (Dette kan igen tage lidt tid)

Du behøver ikke at blive færdig med at placere alle studerende i samme arbejdsgang. Hvis du fx har 50 studerende, du skal placere, så kan du placere de første 25 studerende og undlade at trykke på accepterer fordelingen. Når du så vender tilbage til fordelingen igen, så vil Praktikportalen huske, hvilke studerende du har givet en praktikplads. På denne måde bliver fordelingsbilledet et arbejdsbord, du kan gå til og fra. Når du til sidst har fået oprettet praktikpladser til alle de studerende og er tilfreds med resultatet, kan du trykke på ”Accepterer nuværende fordeling”.

Det er altid muligt at rykke rundt på de studerende, inden man har accepteret fordelingen. Hvis der er nogle studerende, der skal flyttes rundt på, kan man trække dem af pladsen til venstre og putte dem tilbage ovre til højre og på den måde tilpasse i den automatiske fordeling, inden man accepterer den endelige fordeling.

Når de studerende er fordelt på pladser, forsvinder de fra billedet.